Rotter
Kommunerne har ansvaret for rottebekæmpelsen i Danmark.
Nogle kommuner overlader skadedyrsbekæmpelæsen til private firmaer, men i f.eks. København udføres arbejdet af skadedyrskontrollen.
Her kan du finde ...

Rotterne kan ikke udryddes. Målet er at holde bestanden nede på et acceptabelt niveau. I en by som f.eks København lever rotterne fortrinsvis i kloakkerne. Vi ser dem stort set kun, fordi der er huller og utætheder i kloaksystemet. Den vigtigste forebyggende indsats er derfor at holde kloaksystemet i god og tæt stand, så rotterne ikke kommer op
Telefon (+45) 48 24 60 30
Telefon (+45) 48 24 60 30
Telefon (+45) 48 24 60 30
Telefon (+45) 48 24 60 30
Hvordan Rotter ser ud
Der findes 2 arter af Rotter. Den brune rotte og den sorte rotte (hus rotten). De stammer begge fra Asien men har efterhånden spredt sig til hele jorden. Den sorte rotte var oprindelig den mest udbredte, men findes idag fortrinsvis på lolland/falster. Husroten som den også kaldes er nu nærmest udkonkurreret af den brune rotte i resten af landet, som er den, vi oftest støder på. Albinorotten er en specielart af den brune rotte og anvendes kun som forsøgsdyr.

Mus og unge Rotter kan være svære at skelne fra hinanden. Der er dog nogle kendetegn, man kan være opmærksom på: Rotter er i alle henseender større end musen, det gælder både størrelse og gørelse! Længdemæssigt er rotten ca. 45 cm., hvoraf omkring halvdelen er hale. Denne er næsten nøgen, skællet og tyk forneden i modsætning til musens, som er slank og behåret. Den er også tungere end musen - vejer i gennemsnit ca. 300 gr. Noget meget karakteristisk ved rotten, er dens tænder, som den kan gnave i praktisk talt alt materiale med lige på nær jern. Disse gnavemærker kan man også bruge som vurderingsgrundlag, når man skal finde ud af, om man har med mus eller rotter at gøre. Mærkerne vil være markant større, når det drejer sig om Rotter.
Hvordan Rotter lever
Rotter lever mange steder lige fra under gulve til oppe på lofter, i kloakker, på lossepladser, i stalde, lagerrum, i haver og på friland. Ernæringsmæssigt foretrækker de kornprodukter, men i princippet er de altædende. Rotterne formerer sig hele året, især når de lever indendørs. I snit får de 30 - 50 unger om året.
Hvilke skader Rotter forårsager
Rotter er alvorlige skadedyr, idet de fungerer som rene ødelæggere – gnaver i alt, hvad de kan komme i nærheden af i deres omgivelser. Igennem tiden har de også fungeret som smittebærere og overført flere farlige sygdomme til mennesker - f.eks. pest. Det menes endvidere, at Rotter er ansvarlige for bl.a. salmonellabakterien. Det eneste sted, man ser mere positivt på rotters tilstedeværelse, er på lossepladser, hvor de fungerer som nyttedyr, idet de æder og nedbryder organisk affald.
Hvordan man får bugt med Rotter
Man skal ikke selv gå i gang med bekæmpelse af Rotter men derimod med det samme melde det til kommunen, som så vil vurdere sagen og udføre det nødvendige.
For det meste er rotterne kommet ind et eller andet sted i beboelsen, hvor der er utæt - ofte via defekte afløb. Denne fejl skal naturligvis rettes så hurtigt som muligt, og man skal derefter altid fange rotterne i fælder - aldrig med gift, for det vil kun give lugtgener og hygiejneproblemer.
Har man eksempelvis Rotter på loftet, kan de bl.a. være kommet ind via tagrenden. Her kan man sætte ståltråd over hullet, så der lukkes for yderligere tilgang og så derefter sætte fælder op. Brug gerne mange fælder, find et godt sted langs væggen og lad dem blive stående der i nogle dage, indtil rotterne er blevet bekendt med dem og trygge ved dem!
Den bedste og billigste fælde er smækfælden. Forsyn Rotter med et lokkemiddel – små stykker madvarer af en slags, der kan sidde godt fast på udløseren, så rotten ikke kan få fat på det uden at gå i fælden!
Det er altid en god ide at kontakte sit forsikringsselskab for at forhøre sig om, hvad og hvor meget ens forsikringer dækker, før man går i gang med at reparere eventuelle skader, som er forårsaget af rotter eller i forbindelse med selve bekæmpelsen af Rotter.